1
mar

Børnehusets mellemgruppe på magisk rejse med vilde elefanter og kokosnødder til fredagsslik

En dag på Friskolen hører jeg nogle snakke om, at man i mellemgruppen i Børnehuset arbejder med emnet Afrika. Jeg spørger ivrigt, hvordan man gør det med så små mennesker. Jo, det er både noget med kokosnødder, der hakkes over og smages på, udflugter til den lokale boghandel, smykkefremstilling og afrikansk trommedans. Min nysgerrighed er nu vakt, og jeg må straks aflægge Børnehuset et besøg.

Hvad er nu det? Binder døren? Nåeh, der er jo to håndtag på døren i en børnehave. For at sikre at ingen børn render ud i den store verden uden en voksen ved sin side.
Det er længe siden, at jeg har besøgt de små mennesker på den anden side af parkeringspladsen ved Friskolen. Sidst jeg var her, var bygningerne lidt trætte af dage. Nu fremstår de renoverede, friske og indbydende. Sikke en forskel. Og sikke fede farver, der er blevet malet med. Farver er godt for sjælen. Godt at Friskolen slog sig sammen med børnehaven.
Børnehaver får mig altid til at smile. Indeni og udenpå. Borde og stole i miniput størrelse. Garderober i børnestørrelser med ualmindeligt mange små par gummistøvler. Selv toiletterne og håndvaskene i nisse-size forekommer mig en smule “nuttede”. Her kunne både bo alfer, nisser og de 7 små dværge. Men det gør der ikke. Her holder friske piger og drenge i deres bedste børnehavealder til.
Børnene har de sidste par uger været i et magisk univers, hvor de voksne har taget dem med på en eksotisk rejse til lande langt, langt borte.
Sys har rejst i Afrika, og som alle andre, der har været på de kanter, har hun fået oplevelser for livet, og som alle (store som små) elsker at lytte til. Hun fortæller sanseligt og med indlevelse, og børnene sidder måbende med åbne munde. Da Sys er færdig med at berette, er der først fuldstændigt stille, og derefter har børnene et hav af spørgsmål og lignende historier og oplevelser, som de gerne vil dele.
Gruppen har også været på det lokale bibliotek og snakket om hvordan, man indsamler viden om et bestemt emne, hvis der er noget, man gerne vil vde mere om.
En tur til den lokale boghandel, er det også blevet til. De har købt en form for kort her, og Lotte spørger ud i flokken, om der er en, der kan huske, hvad det var for en slags kort, som de købte. Asbjørn bliver ivrig og mener i første omgang, at det er et buskort. Men så er der noget, der dæmrer, og han retter straks sig selv og svarer, at de har købt et verdenskort. Kortet sættes op på væggen. Alle børnene kan efter få minutter udpege Afrika og Danmark. Snakken bevæger sig over i, hvad hovedstader nu er, og derefter fortæller børnene om flere af de lande, de har besøgt på rejser og som turister med deres familier. Sikke en begejstring og energi.
Børnene producerer afrikanske perlesmykker, og de maler smukke dyr fra Afrika. De spiller tromme og synger med på omkvædet af afrikanske sange. I Afrika danser man mest med numsen, så det gør børnene selvfølgeligt også. Fulgt af en masser latter og fnisen. Børnene fortæller, at de har været med til at åbne en kokosnød og smage på den, for i Afrika er børnenes fredagsslik nemlig en kokoksnød. Men de vil stadig hellere have slik end kokosnød.
Da mine nye venner finder deres madpakker frem, takker jeg for besøget og lister af. Børnene har givet mig stof til eftertanke. Sikke videbegærlige de er. De sluger lærdom og stimuli råt. De suger til sig. De er både tænksomme og spørgende. Og fjollede og glade, som børn på den alder skal være. Det har været en rigtig god dag.

Katja Klitgaard