17
okt

Den blå verden

Jeg træder ned i det blå dyb. Udstyret med mit dykkerudstyr og med mine nypudsede dykkerbriller. Langsomt glider jeg ned i det koralblå dyb med min flaske på ryggen, og ligeså stille bliver der mørkere og mørkere. Lydene under vand er fantastiske. Det er som om, at lydene omkring mig vugger og bølger blidt afsted lige ved mine ører.

Mine svømmefødder passer mig næsten perfekt. De strammer en smule, men hellere det end at de falder af. Jeg møder Benny, som er svømmet væk fra sit badekar. Han leger i stedet med den smukkeste, grønne havfrue. Små søheste driller blæksprutter, der til gengæld sprøjter blæk efter dem. De flækker af grin, når de rammer søhestene med de seje blækklatter. Jeg klukker af grin, og min iltflaske bobler helt tosset.

Jeg kigger op, og bølgende vandflammer bevæger sig slikkende og svævende over mig. De ligner blødt fløjlsstof i grønne og blå farver. Under mig vugger tangplanterne fra side til side. Det er næsten som om, at de synger en sang og bevæger deres plante-hofter vuggende dertil. Overalt ligger der smukke østers med værdifulde perlemorsfarvede perler i. Det er en ren skattekiste her i det skvulpende blå paradis. Minsandten om ikke der står en rigtig skattekiste her på havets bund. Med guldpenge og diamanter, der vælter ud over siderne, fordi der er så mange. Krabber piler afsted på havets bund, og hvis jeg laver bevægelser på bunden, graver de sig ned i sandet og gemmer sig for mig. Skildpadder svømmer langsomt og med stor værdighed forbi mig, og de sender mig lange blikke med deres godmodige og rare øjne.

I det fjerne svømmer en gruppe hajer, men hvis jeg blot lader være med at skræmme og angribe dem, så lader de også mig være. Hvaler, kæmpe store hvaler, glider dovent forbi mig. Delfiner leger og siger deres fantastiske lyde. De puffer kærligt til mig, og det ender med, at de svømmer rundt med mig og viser mig hele deres blå univers. De er stadig nogle af mine bedste venner, og jeg skal snart lege med dem igen.

Havheksen Ursula griner rungende fra sit uhyggelige palads i det blå dyb. På sine gamle dage, er hun blevet for træt og blid til at være skurk, så jeg behøver slet ikke at være bange for hende mere. Jeg har nu alligevel ikke lyst til at svømme tæt på hendes slot. Så vil jeg hellere lege med Benny, blæksprutten og haletudsen. Øv, nu bipper mit undervandsur. Det betyder, at jeg er nødt til at svømme op til verdenen uden vand, for jeg har ikke så meget ilt tilbage. Jeg vinker til alle mine venner og lover snart at komme igen. Da jeg tager dykkerudstyret af, er mine fingerspidser helt rynkede og mine læber smager af salt. Da jeg træder op af det blå univers, føles det som om, at min krop vejer et ton.

Sådan en tur kan man få i Børnehuset på Krengerupvej. Man kan ovenikøbet opleve det hele uden dykkerudstyr og uden at blive våd. Her har børn og voksne nemlig de sidste uger kørt emne om ”Havet”, og små og store fingre har klippet, klistret, udforsket, skabt og kreeret. Hele børnehuset (alle aldre) har været med, og der er opbygget et univers, som kan udforskes i stort set alle rum i børnehuset. Musiklærer Maja, som kommer hver mandag, har sunget sange og leget lege som fx ”De tre små fisk”, ”Sørøverkongen Jonatan”, ”Dryp, dryp, dryp” osv.

Til gymnastik og bevægelse bevæger alle børn sig som krabber og ål. Der leges rollelege og regellege om fisk, hajer, hvaler, fiskere, havfruer og alt muligt andet, der har med havet at gøre. Legene er nogle gange opbyggede og konstruerede, og andre gange opstår de spontant og helt løst. Lige præcis på den måde, som børn leger. Andre steder tegner børn fisk og bølger, og andre digter historier om sørøvere og skattekister på havets bund.
Der er ingen grænser. Kun fantasiens grænser. Det blå univers er en verden ved siden af den traditionelle verden, som store og små i Børnehuset nu deler og kan træde ind i sammen.

Af Katja Eva Klitgaard.