Natur er vigtig for børns udvikling, og I Danmark har vi en lang og fin tradition for at lade børn være udendørs, så de får røde kinder, og vi lærer dem, at der ikke er noget, der hedder dårligt vejr, men derimod kun dårlig påklædning. I børnelitteratur finder vi også spor efter holdningen til naturen. Tænk blot på Ronja Røverdatter, Pippi Langstrømpe eller Laura Ingalls Wilder. Deres trivsel og udvikling er understøttet af naturen eller ligefrem afhængig af naturen. Her fortæller Zahra Dashti om hvordan, Børnehuset implementerer naturen i dagligdagen.

Børnehuset på Krengerupvej har den store og autentiske Krengerupskov lige i baghaven, og her bruger børn og voksne mange gode timer sammen stort set hver eneste dag.

Børnehusets pædagoger har nemlig sammen med Naturvejleder fra Assens Kommune Christian Heller skræddersyet et program til Børnehusets børn. De har lavet et særligt program til lillegruppen og et andet program til mellemgruppen og storegruppen, så udfordringerne passer til deres udviklingstrin. Programmet løber over et helt år.

Først og fremmest oplever Zahra, at børnene er glade og velstimulerede, når de er ude og bruger naturens mange muligheder.
De har færre konflikter, da udendørsrummet er større, og børnene er betydeligt mere veloplagte pga. den friske luft og den sansemæssige stimulering.

Børnene får en masse grundlæggende viden om naturen, så de ved hvordan, at man skal bruge og respektere den. De går på opdagelse i eventyrverdener, som Christian har præsenteret dem for, og de udvikler deres fantasi. En pind kan pludselig blive til en tabt tand fra en trold, som bor i skoven.

’Vi får viderebragt en vigtig del af vores kultur og værdier, når vi lærer børnene at bruge naturen. Vi skal ikke længere væk end Sydeuropa, hvor man ikke bifalder, at børn leger ude i regn og blæst eller sover udenfor i barnevognen i frostvejr. Her har man en anden forståelse af naturens muligheder’, fortæller Zahra. Hun fortsætter: ’Vi lærer børnene, at livet er en cyklus. At der findes foranderlighed. Liv og død. Livet er ikke en evig tilstand. Til gengæld er mennesket en del af naturen´.

I skoven opstår nye relationer og venskaber, for nogle finder sammen i et fællesskab om at finde og kigge på insekter. Andre vil bygge naturhuler og en helt anden gruppe elsker at rulle og trille ned af skovens skrænter.
Børnene udvikler både deres sproglige og kognitive begreber.

Børnehusets pædagoger har studeret motorikpædagog Anne Brodersens tanker om børn i naturen, og de lader sig inspirere af hende. Desuden arbejder man i pædagogikkens verden med fire positioner, der understøtter vigtigheden af, at børn er meget i naturen:

  • En æstetisk og evolutionspsykologisk position (her menes, at naturen grundlæggende er et sundt og stimulerende rum for mennesker at være i, da det reducerer stress og styrker vores kreativitet. At være i naturen er identitetsskabende)
  • En naturvidenskabeligt inspireret position (børn der færdes meget i naturen, får åbenlyse motoriske fordele. Deres styrke, smidighed, koordination og generelle helbred er styrket i forhold til børn, der kun opholder sig moderat udendørs)
  • En position der diskuterer naturen som et særligt rum for læreprocesser (her kan børnene lære på en konkret og oplevende måde. Desuden stimuleres flere sanser i naturen, hvilket styrker læringen og hukommelsen)
  • En position der forbinder børns miljøbevidsthed med pædagogisk arbejde i naturen (når børn og voksne sammen opholder sig i naturen, bliver det tydeligt for børnene hvorledes, man passer på naturen. For helt små børn er det fx nemt at forstå, at et stykke madpakkepapir eller stanniol ikke hører til i naturen og ikke er en del af naturen, når de gøres opmærksom på det udendørs i de konkrete tilfælde)

Man kan læse meget mere om de spændende tanker og teorier blandt andet på dette link.