Værdigrundlag

Børnehusets værdigrundlag falder i tråd med friskolens værdigrundlag, så forældrene kan være sikre på, at det er de samme værdier, der ligger til grund for arbejdet i såvel børnehuset som skolen.

  • Børnehusets grundholdning er, at alle mennesker har stor værdi, og vi møder børnene anerkendende og rummer deres forskellighed.
  • Børnehuset tror på, at tolerance og respekt er byggestenene i et forpligtende fællesskab, hvor dét at være forskellig opleves som en styrke og en berigelse.
  • Børnehuset har fokus på det hele menneske og dermed på børnenes trivsel og deres personlige og sociale udvikling. Det er vigtigt for os, at børnene oplever et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor livsglæde og menneskelige værdier som ligeværd, medansvar og gensidig respekt går hånd i hånd.

Vi har et udviklingssyn, der baserer sig på almen dannelse i såvel hverdagens praktik som i udvikling af børnenes kompetencer, hvor fortælling er en vigtig formidlingsform. Det er vigtig for os at skabe et miljø, hvor det er modet og lysten til deltagelse, der skaber og udvikler børnenes lyst, nysgerrighed og udvikling af kompetencer. Vi har derfor en særlig opmærksomhed på at se og høre børnene.

Børnehusets målsætning

Det er Børnehusets målsætning, at alle børn skal føle sig set og hørt. Vi møder børnene med anerkendelse og rummer deres forskellighed. Børnene skal føle sig værdifulde og kende deres betydning for det forpligtende fællesskab.
I Børnehuset skal børnene mødes med omsorg, tillid og respekt, samt alderssvarende krav og udfordringer. Det er betydningsfuldt for, at børnene kan føle sig som en del af fællesskabet, samt udvikle deres selvværd og få et godt børneliv. Derfor har vi fokus på
• En hverdag i et trygt og anerkendende miljø med tydelige og autentiske voksne.
• En hverdag, hvor det enkelte barn bliver set, hørt og behandlet med respekt.
• En hverdag, hvor barnet lærer at skabe venskaber og indgå i inkluderende fællesskaber.
• En hverdag med glæde, knus og udfordringer.
• En hverdag med genkendelige rammer.
• En hverdag, hvor leg og læring er er betydningsfulde elementer i forhold til trivsel, læring og sociale relationer, og fordi den udvikler evnen til at tænke anderledes og nyt.
• Et godt samarbejde mellem personale og forældre, der samarbejder om børnenes udvikling og trivsel og det forpligtende fællesskab.

Respekten for den enkelte i et forpligtende fællesskab

Glamsbjerg Børnehus bygger på det Grundtvig- Koldske menneskesyn. Vores grundholdning er, at alle mennesker har stor værdi, og vi tror på, at tolerance og respekt er byggestenene i et forpligtende fællesskab, hvor dét at være forskellig opleves som en styrke og en berigelse.
Vi har fokus på det hele menneske og dermed på både børnenes personlige og sociale kompetencer, samt deres ret til at være dem selv. Det er vigtigt for os, at både børn og forældre oplever et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor lærings- udviklingsglæde og menneskelige værdier som ligeværd, medansvar og gensidig respekt går hånd i hånd.
Vi har et udviklingssyn, der baserer sig på almen dannelse i såvel hverdagens praktik som i udvikling af børnenes kompetencer, hvor fortælling er en vigtig formidlingsform. Det er vigtig for os at skabe et miljø, hvor det er modet og lysten til deltagelse, der skaber og udvikler børnenes lyst, nysgerrighed og udvikling af kompetencer. Vi har derfor en særlig opmærksomhed på at se og høre børnene.

Værdigrundlaget i historisk perspektiv

Selvom vi er et Børnehus bygger vi på Grundtvig og Kolds samfunds- og skoletanker. For dem hang ”oplysning” altid sammen med ”oplivning”.
Kold gjorde op med forholdet mellem lærer og elev i den “sorte Skole”, hvor barnet bliver objektgjort. Et objekt for lærerens “manipulerende” indgreb. En tom skal (tabula rasa – et udateret syn på barnets udvikling) man fyldte kundskaber på, der kunne måles og vejes. Denne objektgørelse ses fortsat i aktuelle beskrivelser af de mange læringsmål og krav for de enkelte fagområder under den almindelige folkeskolelov og i kravene om dokumentation i dagtilbud.
I Kolds frie skole er det mødet mellem subjekt og subjekt, som er det bærende element, og giver mening til, at der kan være ligeværd og samtidig forskellighed mellem lærer og elev. Børn er selvstændige individer på deres egne præmisser og med unikke kvaliteter og ikke små voksne, der ”mangler” kundskaber.
Det betyder, at vores primære mål er at åbne børnenes øjne for mangfoldigheden af liv på jorden og give dem mod og lyst til at tage del i dette liv med ansvar for sig selv, hinanden og den fælles jord.
Det er derfor væsentligt, at vi er tydelige i vores forståelse af og bevidsthed om vægtning af faglighed og menneskelighed. Fagligheden er indlejret i dannelsen af det subjektive menneske og ikke et løsrevet, målbart, objektivt fænomen. Vi søger i hverdagen at finde denne balance, så vi sikrer, at det hele tiden er det enkelte barn, der er udgangspunktet for vores handlinger. Ved at se på barnet får vi fortalt, hvad vores næste handlinger skal være. Det betyder, at alle børn behandles individuelt for åbning af den største læringslyst. Denne påstand uddybes i den nedenstående udfoldelse af de centrale begreber i den Grudtvig- Koldske tilgang.

Det forpligtende fællesskab

Betegnelsen ‘forpligtende fællesskab’ er et vigtigt begreb i den grundtvig-koldske tradition. Det er derfor en eksplicit del af vores værdigrundlag. Måden, vi skal være sammen på, skal ikke alene være et fællesskab, men et forpligtende fællesskab og – kunne vi tilføje i en 2017-kontekst – også værdiskabende. Denne særlige kvalifikation ved fællesskabet har – med udgangspunkt i Grundtvigs opfattelse – den baggrund, at mennesket gennem en ubetinget accept fra andre er frisat fra at bekymre sig om egen værdi, altså om han eller hun er noget værd, og kan bruge denne frihed til at være noget for andre – deri det værdiskabende. Altså – at kunne forpligte sig i forhold til andre.
Det forpligtende er også betinget af, at vi alle i fællesskabet tager andre så alvorligt, at vi reagerer positivt eller negativt på andres ord og handlinger. Kun på den måde oplever vi respekt og accept og får mulighed for at blive klogere på os selv og andre. Det er derfor alles ansvar at give plads til en demokratisk debat og proces i dagligdagen med respekt for det ansvar enhver skal påtage sig. Med ytringsfriheden følger således et ansvar. Både i voksen- og børnehøjde.
I moderne psykologi taler man om, at man stiller sig til rådighed som ”spejl” for de andre. Gennem en positiv spejling i andre udvikler mennesker en ordentlig selvforståelse. Kun i et sådant forpligtende fællesskab kan mennesket finde sig selv, udtrykte Grundtvig.
Vi er i en tid, hvor individet nærmest bliver dyrket på bekostning af fællesskabet, og individualitet bliver til individualisme og selvbevidsthed til egoisme. Det kan derfor være besværligt at fastholde forestillingen om fællesskabets værdi – og endnu vanskeligere at få denne forestilling omsat til praktisk hverdag. Men vi vil fastholde, at vi er bedre sammen end alene, og når vi ønsker at skabe det bedste sted for vores børns identitetsdannelse, må vi finde ind i det tilvalgte fællesskab!
Vi ønsker at holde hinanden fast på, at man sammen er ansvarlige for noget andet og mere end en opmærksomhed på det enkelte barn. At føle sig værdifuld er af afgørende betydning for børns liv og således også for deltagelsen i fremtidige fællesskaber, hvilket vi derfor, i alle hverdagens øjeblikke vil tilstræbe at skabe grundlag for.
Vi ønsker et trygt og overskueligt miljø, præget af en meningsfuld sammenhæng, som er til at træde ind i. Det er vigtigt, at både børn, ansatte og forældre trives i fællesskabet. Derfor har alle et ansvar for at tage godt imod nye familier og ansatte, så disse hurtigt inddrages i husets liv, værdier og traditioner, som er tæt koblet til skolens.
Fællesskabet hviler på tæt og understøttende samarbejde mellem forældre, voksne og børn. Et samarbejde, der tager udgangspunkt i at Børnehus og hjem er fælles om børnenes opdragelse og dannelse. Det er derfor en naturlig forudsætning, at forældrene bidrager positivt til fællesskabet omkring alle børnenes liv i Børnehuset.
I Børnehuset ved vi, at en succesfuld oplevelse af tiden i Børnehuset ikke kun handler om barnet, men også om det daglige samarbejde mellem barnet, forældre og medarbejdere. Samarbejdet bygger på dialog, åbenhed, nærhed og tryghed for alle parter. Et positivt forældresamarbejde bygger på forældres og personalets fælles engagement i børnenes liv, udvikling og trivsel. Og en grundlæggende tro på, at vi vil det samme.
Som forælder til børn i Glamsbjerg Børnehus bliver du involveret – Børnehuset tager gerne mod den hjælp og medvirken, som I, som forældre kan byde ind med. Relationen mellem familierne og Børnehuset er ikke et kundeforhold, men derimod et samskabende praktisk fællesskab.
De voksne i Børnehuset og I som forældre skal have tillid til hinanden. Kun på den måde, kan vi skabe den trygge ramme om børnenes trivsel.

Frihed til fælles bedste

Grundtvig står som ikon for frihed i den danske kultur. En af Grundtvigs mest markante udtalelser om frihed er hans brug af begrebet ”Frihed til fælles bedste”. Hermed mener Grundtvig, at den individuelle frihed er gældende så langt, som hensynet til fællesskabet tillader. Dette fremhæves som modsætningen til den tøjleløse frihed, der ifølge Grundtvig er den frihed, der alene tilgodeser den enkeltes egoistiske interesse og ikke omfatter hensynet til fællesskabet.
Grundtvig lægger vægt på fællesskab, ånd og natur. Med Grundvigs beskrivelse og definition af begrebet ”Frihed til fælles bedste” rammer han direkte ned i feltet, hvor jeg-du relationer prioriteres og jeg-det relationer betragtes som nedbrydende for fællesskabets styrke.

Det hele menneske

På Grundtvig og Kolds tid var undervisningen i skolen præget af den kateketiske metode, dvs. den metode hvor børnene lærte bestemte svar udenad, som skulle gengives ordret, når læreren spurgte – overhøring. En metode, som, hvis der havde fandtes dagtilbud på det tidspunkt, formentlig ville have gået igen der. Det er en metode, der på trods af, at man gennem mange år har underkendt dens værdi, dog fortsat findes i tilgangen hos både lærere og pædagoger. Denne metode i børneskolen – og i øvrigt også den pensum- og eksamensrettede undervisning, som foregik i latinskolen (=gymnasiet) og den lærde skole (= universitetet) – tilgodeså kun forstanden og eksemplets magt i forhold til, at børn og voksne ikke var ligeværdige. Over for det ville Grundtvig og Kold have en skole, som vægtede fantasien og følelserne, så de kunne holde forstanden på plads. Og skolen skulle vægte såvel kroppen som ånden. På denne måde troede de på, at det hele menneske i højere grad ville være i stand til at dannes og ikke kun uddannes. Hertil kom Grundtvig og Kolds opfattelse af ligeværdighed.

DER SKAL VÆRE EN LEVENDE VEKSELVIRKNING
Måske det mest centrale pædagogiske begreb hos Grundtvig og Kold. Den levende vekselvirkning skal bl.a. give sig udtryk i samværet mellem lærer og elev – barn og voksen. Vi skal lære af hinanden. Vi er ligeværdige, når det drejer sig om at blive klog på livet.

DER SKAL BÅDE OPLYSES OG OPLIVES
Skolen og nu Børnehuset skal selvfølgelig oplyse, dvs. give kundskaber og færdigheder, men den skal gøre det, så børnene samtidig oplives. For Grundtvig og Kold betyder det, at børnene skal have kærlighed til det, de skal lære for på den måde at få glæde ved at leve livet, som det er her og nu, Kun på den måde får de mod og handlekraft til at forandre det, der skal forandres.