Den blå verden

Jeg træder ned i det blå dyb. Udstyret med mit dykkerudstyr og med mine nypudsede  dykkerbriller. Langsomt glider jeg ned i det koralblå dyb med min flaske på ryggen, og  lige så stille bliver der mørkere og mørkere. Lydene under vand er fantastiske. Det er som om, at lydene omkring mig vugger og bølger blidt afsted lige ved mine ører.  Mine svømmefødder passer mig næsten perfekt. De strammer en smule, men hellere  det end at de falder af. Jeg møder Benny, som er svømmet væk fra sit badekar. Han  leger i stedet med den smukkeste, grønne havfrue. Små søheste driller blæksprutter,  der til gengæld sprøjter blæk efter dem. De flækker af grin, når de rammer søhestene  med de seje blækklatter. Jeg klukker af grin, og min iltflaske bobler helt tosset.

Jeg kigger op, og bølgende vandflammer bevæger sig slikkende og svævende over mig.  De ligner blødt fløjlsstof i grønne og blå farver. Under mig vugger tangplanterne fra  side til side. Det er næsten som om, at de synger en sang og bevæger deres plante hofter vuggende dertil. Overalt ligger der smukke østers med værdifulde  perlemorsfarvede perler i. Det er en ren skattekiste her i det skvulpende blå paradis.  Minsandten om ikke der står en rigtig skattekiste her på havets bund. Med guldpenge  og diamanter, der vælter ud over siderne, fordi der er så mange. Krabber piler afsted  på havets bund, og hvis jeg laver bevægelser på bunden, graver de sig ned i sandet og  gemmer sig for mig. Skildpadder svømmer langsomt og med stor værdighed forbi mig,  og de sender mig lange blikke med deres godmodige og rare øjne.  

I det fjerne svømmer en gruppe hajer, men hvis jeg blot lader være med at skræmme  og angribe dem, så lader de også mig være. Hvaler, kæmpestore hvaler, glider dovent  forbi mig. Delfiner leger og siger deres fantastiske lyde. De puffer kærligt til mig, og det  ender med, at de svømmer rundt med mig og viser mig hele deres blå univers. De er  stadig nogle af mine bedste venner, og jeg skal snart lege med dem igen.  Havheksen Ursula griner rungende fra sit uhyggelige palads i det blå dyb. På sine gamle  dage, er hun blevet for træt og blid til at være skurk, så jeg behøver slet ikke at være  bange for hende mere. Jeg har nu alligevel ikke lyst til at svømme tæt på hendes slot.  Så vil jeg hellere lege med Benny, blæksprutten og haletudsen. Øv, nu bipper mit  undervandsur. Det betyder, at jeg er nødt til at svømme op til verdenen uden vand, for  jeg har ikke så meget ilt tilbage. Jeg vinker til alle mine venner og lover snart at komme  igen. Da jeg tager dykkerudstyret af, er mine fingerspidser helt rynkede og mine læber  smager af salt. Da jeg træder op af det blå univers, føles det som om, at min krop vejer et ton.  

Sådan en tur kan man få i Børnehuset på Krengerupvej. Man kan ovenikøbet opleve det hele uden dykkerudstyr og uden at blive våd. Her har børn og voksne nemlig de sidste  uger kørt emne om ”Havet”, og små og store fingre har klippet, klistret, udforsket, skabt og kreeret. Hele børnehuset (alle aldre) har været med, og der er opbygget et univers, som kan udforskes i stort set alle rum i børnehuset. Musiklærer Maja, som  kommer hver mandag, har sunget sange og leget lege som fx ”De tre små fisk”,  ”Sørøverkongen Jonatan”, ”Dryp, dryp, dryp” osv.  

Til gymnastik og bevægelse bevæger alle børn sig som krabber og ål. Der leges rollelege  og regellege om fisk, hajer, hvaler, fiskere, havfruer og alt muligt andet, der har med  havet at gøre. Legene er nogle gange opbyggede og konstruerede, og andre gange  opstår de spontant og helt løst. Lige præcis på den måde, som børn leger. Andre steder  tegner børn fisk og bølger, og andre digter historier om sørøvere og skattekister på  havets bund.  

Der er ingen grænser. Kun fantasiens grænser. Det blå univers er en verden ved siden  af den traditionelle verden, som store og små i Børnehuset nu deler og kan træde ind i  sammen.