Krop og bevægelse

Børn udforsker verden igennem sanser og kroppen. Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Børn eksperimenterer og danner sig erfaringer via kroppen. Hvad er jeg god til? Hvad er min begrænsninger? Hvordan kan jeg blive bedre?

Musik Og Bevægelse 2
327427316 2393801020775279 2754029433669035156 N
Børnehaven 1

Vores læringsmiljø lægger op til, at børnene går på opdagelse, mærker, erfarer og eksperimenterer med kroppen.

Det gør vi

Vi bruger vores legepladser og skoven flittigt, for her er gode muligheder for kropslige udfoldelser. Vi klatrer i træer, løber op ad bakkerne og ruller ned igen, og vi gynger, cykler og leger med vand og sand. 

Vi finder spændende naturmaterialer, som vi mærker på, og vi finder små insekter, der krible-krabler. Vi planter blomster og krydderurter og sår frø i vores plantekasser og passer dem sammen med børnene. Vi plukker bær, æbler og brændenælder og laver grød, marmelade eller suppe over bål.

343439967 2085998515125039 7469295322920010194 N

Klatring og mestring

Børnene lærer deres styrker og begrænsninger at kende, når de øver sig i at klatre højt op i klatretræet. De yngste børn prøver, øver sig og kan måske klatre på de første grene. De bliver ved og giver ikke op. Indimellem kan de også risikere at glide ned og slå sig.

Vi kender alle det med at ”Øvelse gør mester”, så lige pludselig sidder den i skabet, og de klatrer hele vejen op til toppen af klatretræet. De mestrer at kunne klatre, de kan koordinere arm og ben, samtidig med at de holder fast. 

Sangleg
Rim og remser
Sanseleg
Motorik

Alle sanser

Børn bruger alle deres sanser, når de færdes i naturen. Der er forskellige materialer, dyr, blomster, planter, jord, grus, græs og meget andet, der lægger op til at sanse og mærke sin krop. Vores sanser er vores adgang til verden og baner vejen til at lære om os selv og om vores omgivelser. Når vi bruger vores sanser og følelser til at tilegne os nye viden, så husker vi det meget bedre. Børnene tilegner sig desuden begreber som fx koldt, varmt, vådt, tørt, tungt, let, højt, lavt, samt former og farver. 

På vores ture i skoven finder vi mange spændende materialer, som vi rører ved. Vi plukker bær, dufter til blomster og planter, går lange ture, klatrer op ad bakkerne og ruller ned igen, stimulerer både grovmotorikken og sansemotorikken.

Musik Og Bevægelse
Børnehaven 1

Gymnastiksal

Vi har skolens gymnastiksal til rådighed en gang om ugen af 2 timers varighed. Vi opdeler børnene i grupper og arbejder ud fra deres nærmeste udviklingszone, så de oplever succeser, samtidig med at de bliver stillet overfor nye, passende udfordringer.

Vi arbejder meget med regellege, eksempelvis Alle mine kyllingerStåtroldKongens efterfølgerstikbold mm. Her lærer børnene at modtage en besked, udføre en handling, overholde regler og håndtere modgang.

Vi finder også forskellige redskaber frem, som vi bygger motorikbaner ud af.

Udforsk vores andre fokusområder

Indmeld dit barn

Det er en stor beslutning at vælge vuggestue og børnehave til sit barn, og derfor foreslår vi altid, at I kommer og ser børnehuset, inden I tager stilling.

Læs mere og indmeld

Tilbage til forsiden

Musik Og Bevægelse 2